“Trods forestillingens helt igennem usympatiske tema: korruptionens væsen, endte den som en af de smukkeste forestillinger, der længe er set.”
Terpsi Chore oktober 2011
Dansere fra Rusland, Australien, USA, Finland og Bulgarien mødes i en ultra fysisk forestilling om korruptionens væsen.
Forestillingen præsenteres som en del af “KICK BACKS – en festival om korruption der arrangeres i samarbejde med Transparency International Danmark. Hele festivalen foregår I Dansehallerne på Carlsberg.
Medvirkende
Koreografi af Lotte Sigh
Visual Design af Lars Egegaard Sørensen
Musik af Tune Madsen
Kostumer: Wali Barrech
Dans af Sasha Elchaninova, Phillip Benjamin Jenkins, Niya Lulcheva, Sophia Mage, Sam Vaherlehto, Natalia Ibragimova og Anastasia Tokranova.
Produktion af Copenhagen Dance Arts & Dance Promotion
Foto af Daniel Urhøj
Layout af Kristian Levin
Forestillingen er støttet af Kunstrådet, Københavns Scenkunstudvalg og
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Forestillingen havde premiere på Dansescenen d. 6. oktober og spillede 20 gange i forbindelse med festivalen Kick Backs arrangeret i samarbejde med Transparency International..
KICK BACKS
–en festival om korruption.
I efteråret 2011 lancerede Copenhagen Dance Arts og Transparency International Danmark en omfattende festival om korruption. Festivallen var for alle, som er samfundsfagligt og kunstnerisk interesseret, idet der blev sat fokus på korruptionens mange ansigter gennem danseforestillinger og foredrag.
En festival i krydsfeltet mellem kunst og videnskab, med det formål at sætte fokus på emner som korruption, nepotisme, magtmisbrug, bestikkelse, lobbyisme, whistleblowing m.v. i ind- og udland. Blandt bidragsyderne til de mange forskellige workshops og foredrag var danske forskere, erfarne politikere samt repræsentanter fra den private, offentlige og civile sektor.
Anmeldelser
Teater
– 08. Oct
Kick Backs – en festival mod korruption er åbnet med »Transparency«, der er en kraftfuld kropslig danseforestilling i Dansehallerne.
Dans og debat i kamp mod korruption
af Gert Poder
Den findes overalt, i og mellem stater, virksomheder og lokalsamfundene. Den bygger på grådighed og sluger alt, hvad der hedder loyalitet, fællesskab, ære og moral ved at skabe sine egne spilleregler og ændre dem, når nogen kommer for tæt.
En sådan plage er korruption. Den officielle definition er »misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld«. Den forkrøbler hele samfund. Fattigdom og kriminalitet går i dens fodspor og globalt er den er snarere reglen end undtagelsen.
En af de organisationer, der bekæmper denne pengenes kræft, er Transparency International. Den blev dannet i 1993 af tidligere medarbejdere i Verdensbanken, som var blevet opmærksom på problemets omfang i udviklingsbistanden.
Rå fysisk dans
Med Copenhagen Dance Arts-forestillingen Transparency sparker Transparency Internationals danske afdeling Kick Backs – en festival om korruption! i gang.
Ud over dansen byder TI Danmark på en række foredrag om forskellige sider af korruption, herunder om Danmark kan leve op til rollen som verdens mest anti-korrupte land.
Det er den rå kropslighed og korruptionens fordækte spil, der er i centrum for dansen. De syv dansere fra Rusland, Bulgarien, Kazakstan, USA og Australien legemliggør korruptionens afskyelige sider i koreograf Lotte Sighs komposition.
I en fascinerende blanding af trin fra ballettens beherskede kropssprog, den moderne dans ubundne individualisme og figurer med rod i kampsport gennemlever de syv kroppe den fremmedgørelse, dobbelthed og undertrykkelse, der er en del af korruptionens væsen.
Det sker til Tune Madsens på én gang disharmoniske og rytmiske lydunivers og i et enestående visuelt design af Lars Egegaard Sørensen. En stor del af dramaet fortælles gennem hologrammer – videobrudstykker af dansescener, der er projiceret i rummet tilsyneladende ud af ingenting.
Den farligt truende og menneskefjendske stemning understreges effektivt af den pakistansk/kroatisk fødte designer Wali Barrechs surrealistiske kostumer i hvid gaze – som forbindinger, der holder korruptionens sår og skader på plads.
Korruptionens skader
Dette overmåde konkrete og fysisk rå danseværk, afviklet i et morderisk tempo, er en tankevækkende nyskabelse – en ordløs kommentar til en af denne klodes mest invaliderende fænomener.
Ifølge Transparency International udgør alene bestikkelse i forbindelse med internationale investeringer og handel cirka 500 milliarder kroner om året. Det svarer til verdens samlede udviklingsbistand.
Verdensbanken anslår, at bestikkelse koster den globale økonomi et tusind milliarder dollars årligt. Heri er ikke medregnet indirekte omkostninger, fordi korruption fører til lavere investeringer og lavere økonomisk vækst.
Transparency. Copenhagen Dance Arts.
Koreografi: Lotte Sigh. Dansehallerne, til 21. oktober.
Terpsi Chore
18.10.2011
Transparency – skal opleves
Af Mie Scott Georgsen (stud.mag.)
DANSEOPLEVESE Trods forestillingens helt igennem usympatiske tema: korruptionens væsen, endte den som en af de smukkeste forestillinger, der længe er set. Hvordan det? Find svaret – se forestillingen. Nu. Indtil da får du disse ord.
En søndag eftermiddag – en flot solrig efterårsdag – satte jeg mig i mørket på tilskuerpladserne i Store Carl på Dansescenen i Dansehallerne for i en times tid at opleve en danseforestilling så smuk, som dagen var flot. Dette til trods for at forestillingens tema var noget så uskønt som korruptionens væsen.
Hvordan hænger det sammen, at en forestilling, som blandt andet indeholder dødningehoveder og handler om vold, overgreb, bestikkelse, magt og penge, tog sig ud som en af de smukkeste danseforestillinger, jeg længe har set? Det synes jeg, at enhver, der holder af moderne dans, bør unde sig selv at finde svaret på ved at se forestillingen Transparency, der spiller i Dansehallerne onsdag til søndag kl. 15 og 20 indtil den 21. oktober.
Indtil da må jeg prøve at sætte ord på, hvad jeg oplevede for at komme et svar nærmere.
Korruptionens væsen
Musikken, som er komponeret af Tune Madsen, spillede allerede højt, da dørene åbnede, og som salen fyldtes med mennesker. Inden stemmerne nåede at fortage sig, og uden at det var gået op for publikum, at nu var forestillingen altså i gang, trådte den første danser ind på scenen, som var han såret eller i hvert tilfælde ude af stand til at bevæge sig frit. Koreografien, som nogle gange udløste højlydt måben fra publikumssiden, udtrykte modsætningen mellem på en og samme tid at være skrøbelig og sårbar og stærk og kraftfuld, måske oven i købet voldelig.
Mange af bevægelserne synes også at vise den frustration, der må opleves blandt mennesker, der lever under forhold påvirket af korruption. Følelsen af at side fast, ikke at komme nogle vegne. At ønske at forlade stedet eller gøre noget, men er handlingslammet, idet fjenden ikke altid er synlig, og problemet ikke altid åbenlyst. En frustration som opstår i mellemrummet mellem uvidenheden om og frygten for, hvad morgendagen vil bringe.
Det var dog ikke blot musik og dans, der komplementerede hinanden og udgjorde forestillingens hele. Indledningsvist var også en voiceover, der på poetisk vis udtrykte disse frustrationer, som man har, når man lever i et samfund præget af korruption, magtkorrumpering, undertrykkelse og vold.
Lovløshed
Også andre remedier og udtryksformer blev anvendt og tilføjede noget særligt til forestillingens historie og æstetiske udtryk. Midt på scenen udspillede sig en historie i et hologram. Danserne fremstod for det første, om end virkelige, en lille smule transparente, hvilket understreger titlens henvisning til den totale uigennemskuelighed, der ligger i korruption. Derudover så det ud som om, dansen svævede i luften.
På sin vis ophævede hologrammet fysikkens love, dels ved at gøre det muligt for den samme danser at optræde forskelligt to forskellige steder på scenen på samme tid, dels ved at diverse hjælperedskaber, såsom borde, stænger mm., der måtte indgå i dansen ikke var synlige, og derved fik det til at se ud som om, danseren foretog sig ting, der simpelthen ikke er mulige i henhold til tyngdeloven.
En fin henvisning til den ophævelse eller ignorering af love som korruption jo er og alle de forbrydelser, der oftest følger med korruption. Hologrammet blev også brugt til at vise billeder af dødningehoveder, penge eller ord, der knytter sig til temaet.
Gennemskuelighed
Alle danserne var på en og samme tid offer og gerningsmand, og man vidste aldrig, hvem der var hvem, hvornår. Hele tiden lurede usikkerheden under overfladen. Mistro til den anden, som man samtidig er afhængig af, og som er afhængig af én, men som man i bund og grund ikke kan stole på, gør, at man både er utrolig sårbar, men også er nødt til at være utrolig stærk, for som det blev pointeret af voiceoveren, kan man ikke regne med, at der er nogle, der griber en, om man skulle falde.
Nogle af danserne bar masker under forestillingen og fremstod på en eller anden måde som bødler eller i hvert tilfælde anonyme bagmænd, men til sidst lod danserne maskerne falde, og spørgsmålet er om de skyldiges identitet blev åbenbaret. Alle var under mistanke. I sidste ende faldt danserne dog omkuld i takt med, at maskerne faldt.
Blæst bagover
Personligt blev jeg blæst bagover af forestillingens samlede æstetiske udtryk, som var kraftfuldt, smukt, tempofyldt og interessant. Men som nævnt vil jeg anbefale interesserede selv at søge svaret på, hvorfor forestillingen er så fantastisk, for selvom jeg har gjort et forsøg, kan det jeg oplevede denne skønne efterårssøndag ikke indfanges og nedfældes på papir.