Gruppen af kunstnere bag ”Scandaholics” har sammen skitseret nogle af skandinaviens paradokser.
Set i lyset af at Darwin fylder 200 år i 2009 og at krisen har slået til, sætter vi spotlight på nordboerne og ser på hvordan det ser ud med menneskedyret hér lige nu?
Kan et priviligeret liv med veludviklet velfærd gøre mennesket lykkelig og tilfreds, eller er vi altid i overlevelsesmodus, alltid på vagt og på søgen efter noget bedre – selv når der relativt set kun er en lille grund til det? Har krisen nogen effekt på os som mennesker?
Skandinavernes adfærd og selvopfattelse kommer under lup og udfordres i to forskellige forestillinger med henholdsvis dansk og norsk afsæt.
TEMA
Den skandinaviske samfundsmodel er fantastisk og unik i verden. I modsætning til mange andre lande har de nordiske lande omfattende velfærdsordninger, en stor offentlig sektor, høje skatter, centrale overenskomster og stærke arbejdsmarkedsorganisationer.
Udadtil er vi i den skandinaviske befolkning stolte over vores velfærdsystem, stolte over at være del af et samfund, hvor man ikke er overladt til sig selv.
På hjemmebanen er det dog noget helt andet. Til trods for vi ved, hvor privilegerede vi er i verden, præger det til tider hverken vores hverdagsperspektiv eller opførsel. Det er som om vi ikke tager den skandinaviske success til os. I stedet fejrer vi successen med misere.
Denne dobbelthed ønsker vi i forestillingerne at synliggøre som den kommer til udtryk i dobbeltmoral, vores forhold til tryghed, lykke, brok og ansvar og ikke mindst som den kommer til udtryk i vores evne til at konstruere og fremelske skandaler og forhindringer.
Er denne dobbelthed et udtryk for at vi i det skandinaviske menneske ser tilløbet til et Darwinsk paradoks, hvor vi lever i paradis uden nogensinde at opfatte det?
Den stærke fællesskabsværdi som var velfærdsstatens grundlag, har tilsyneladende endnu ikke i imponerende grad formet vores moral og mentalitet til det mere sociale. Hvorfor er vi stadig i bund og grund et egoistisk folkefærd, på søgen efter mørke kræfter?
Vi tror at velfærdssamfundet er vejen frem til en bedre verden, men om denne samfundsform med tiden kan ændre vores natur og karakter er et åbent spørgsmål.
I 2009 lyder diagnosen af skandinaven ofte på en sygelig afhænighed af skandaler og brok – vi er skandinavere og – Scandaholics.
Koreografi: Pernille Bønkan og Lotte Sigh
Komposition: Bjørn Svin og Isak Anderssen
Lysdesign og scenografi: Lars Egegaard Sørensen
Tekst og filosofi: Torgeir Knag Fylkenes
Projektet er støttet af: Kultur Kontakt Nord