Om Copenhagen Dance Arts

Copenhagen Dance Arts engagerer sig aktivt i kunstnerisk udvikling og samarbejder på tværs af kunstarter med internationale kulturinstitutioner. Af samarbejdspartnere kan nævnes Dies De Dansa i Barcelona, 2entertain i Sverige, Statens Museum for Kunst, Østre Gasværk Teater, Københavns Musikteater, Dansehallerne, Pantera Chamber Ballet I Rusland, Carlsberg, Almada Dance Festival i Portugal, Opera i Midten og Intradance i Rusland såvel som en lang række kunstnere.

Institutionen blev grundlagt i 2005 af Morten Innstrand og Lotte Sigh og har siden produceret og co-produceret en lang række forestillinger og events både i Danmark og i udlandet. Målet for Copenhagen Dance Arts er at være frontløber for promoveringen og udviklingen af contemporary dans.

Som et led i visionen om at styrke dansen som kunstart, tilbyder Copenhagen Dance Arts gennem Copenhagen Contemporary Dance School tre danseuddannelser: 1-year pre-education programme for contemporary dancers som forberedelse til optagelse på professionelle videregående danseuddannelser; 3-year diploma programme for dansere, der uddanner dansere til at skabe en lang international karriere inden for contemporary; samt 12-week post-graduate programme for dansere med store ambitioner om at udvikle deres kompetencer og øge deres karrieremuligheder gennem individuel træning og coaching.

Copenhagen Contemporary Dance School åbnede for optag i 2005 og uddanner cirka 30 dansere årligt: www.cph-dance.com

Copenhagen Dance Arts har en aktiv bestyrelse, der består af direktør Henrik Svendsen, HR konsulent Abelone Tholstrup Stein og direktør for udvikling Hanne Støvring.